Choose language

Sådan sikrer Frøslev Træ øget sikkerhed og strømlinet kontraktstyring

Daniel Riber Jakobsen - Frøslev Træ
“Effektiviteten ved at oplære en bruger er en af de store fordele ved Complete Control. Det tager fem minutter at onboarde en bruger. Det gør, at det er nemt at implementere og sørger for, at nøglemedarbejderne faktisk bruger systemet.”

Daniel Riber Jakobsen

Digitaliserings- og datakoordinator

Find ud af, hvordan Frøslev Træ fik succes med vores løsninger

Udforsk disse kundecases for at se, hvordan vores kunder har opnået bemærkelsesværdig succes med vores løsninger. Casen fremhæver deres rejse, de udfordringer, de stod over for, og hvordan vores skræddersyede tilgange hjalp dem med at overvinde forhindringer og nå deres mål.

Baggrund

Frøslev Træ arbejder med en række forskellige aftaler, fra driftsaftaler, ejendomskontrakter, partner/rammeaftaler og IT-aftaler. Afdelingen, der arbejder med kontrakterne, opdagede et øget behov for et fælles overblik, der desuden ville understøtte virksomhedens kerneværdier, ordentlighed, ordholdendhed og sikkerhed.

Udfordringer

Frøslev Træ manglede et fælles overblik over deres kontrakter, der lå gemt i forskellige indbakker hos medarbejdere og desuden ikke levede op til virksomhedens krav til datadisciplin og sikkerhed. Frøslev Træ havde behov for et kontrakthåndteringssystem, der var brugervenligt og desuden kunne hjælpe virksomheden mod øget digitalisering. 

Processen

Efter at have implementeret kontrakthånteringsoftwaren, Complete Control, lagrer Frøslev Træ nu mere end 130 kontrakter på platformen. Gennem en struktureret tilgang, har den ansvarlige for implementeringen af Complete Control oplært alle relevante medarbejdere i at benytte Complete Control på under fem minutter, så alle nu benytter kontrakthåndteringssoftwaren efter hensigten, og der er kommet struktur over arbejdet med kontrakter. Dette skaber strømlinethed, gennemsigtighed og sikkerhed over kontrakterne og ikke mindst et fælles overblik, som forsikrer, at ønsket om datadisciplin og brugen af stamdata bliver opretholdt.

Forbedringer

Frøslev Træ begyndte at bruge Complete Control til at få øget datadiscplin og et bedre, samlet overblik over mere end 130 kontrakter. Gennem brugervenligheden og platformens funktioner får Frøslev Træ nu notifikationer, der gør dem opmærksomme på, når en aftale skal genforhandles og sørger for øget sikkerhed gennem to-faktor-godkendelse og cloud-baseret lagring. 

Fra ineffektiv kontraktstyring til strømlinede, optimerede processer hos Frøslev Træ

Digitaliserings- og datakoordinator hos Frøslev Træ, Daniel Riber Jakobsen, fortæller hvordan implementeringen af Complete Control giver det fulde overblik over virksomhedens 130 vigtige kontrakter og aftaler, og hvordan de arbejder med kontrakter i virksomheden for at optimere en række processer. Han understreger desuden, at datadiscplin, arbejdet med stamdata og øget sikkerhed er med til at forbedre virksomhedens arbejde med kontrakter og leve op til deres kerneværdier.
Daniel Riber Jakobsen - Frøslev Træ

Om Daniel Riber Jakobsen

Daniel Riber Jakobsen begyndte sin karriere hos Frøslev Træ som 19-årig, da han startede i virksomheden som elev. I dag er han ansat som Digitaliserings- og datakoordinator og er ansvarlig for virksomhedens digitale strategi og processoptimering gennem implementering og brug af digitale hjælpeværktøjer såsom Complete Control. 

frøslev træ logo

Om Frøslev Træ

Frøslev Træ blev grundlagt i 1931 som en dansk, familieejet virksomhed og har siden produceret og leveret kvalitetstræ til projekter fra store byggerier til private boliger. Frøslev Træ er Danmarks største producent og leverandør af træ og målet er at blive den foretrukne leverandør i hele Nordeuropa. I dag har virksomheden 160 medarbejdere og omsatte i 2023 for en halv milliard kroner.